Indtræk og interiørlister.

Allerede ved indstigning antydes det overordentligt eksklusive kabinedesign af M6 dørtrin med hvid belysning. Dørbeklædning, midterkonsol, armlæn og som ekstraudstyr også instrumentbordet er holdt i det fineste Merino-læder. De M typiske interiørlister i sort pianolak, sort kulfiberstruktur, børstet aluminium eller ædle træsorter fuldender dette eksklusive interiør.

Side 1 af 4

M rat.

Det eksklusive læder og ratkransens forstærkede profil sikrer, at du med M multifunktionsrattet har et behageligt og fast greb om styringen. SMG-gearskiftekontakterne, der befinder sig direkte ved rattet, fungerer som i Formel 1: Med højre vippekontakt skifter du et gear op og et gear ned med den venstre. Via multifunktionstasterne er det muligt at betjene de vigtigste funktioner til kommunikation og underholdning – uden at du behøver at fjerne hænderne fra rattet.

Audiosystem.

Uanset om det drejer sig om musik eller lydsporet til en film: Hifi-systemet LOGIC7 sikrer perfekt rumklang. Takket være de syv mellemtoneenheder, fire diskantenheder og de to centrale bashøjttalere skabes der en tredimensional og højdifferentieret akustisk rumvirkning, der begejstrer både fører og passagerer. Dvd-afspilleren, der er indbygget i instrumentbordet, kan både læse cd’er og dvd’er og har plads til seks plader.

Klimaautomatik.

I BMW M6 Cabriolet sikrer klimaautomatikken med udvidet funktion, at der i kabinen hersker det klima, som du ønsker. Ved lukket kaleche kan temperatur og luftmængde indstilles uafhængigt i fører- og passagerside. Automatisk Recirkulations-Control (AUC), der er standardudstyr, genkender skadelige stoffer såsom kulilte, kvælstofoxider og ætanoler i udendørsluften og sikrer, at disse ikke kommer ind i kabinen. Alle indstillinger styres bekvemt via kontroldisplayet.

 
Side 4 af 4