I BMW M3 Cabriolet når du altid sikkert, hurtigt og velinformeret frem. Eksempelvis ved hjælp af BMW navigationssystemerne med retningsanvisninger i klar tale eller som meddelelser på kontroldisplayet. Navigationssystemet Professional byder på en særlig komfort: Med stemmestyringssystemet kan du også angive din destination mundtligt. De væsentligste iDrive-funktioner vælges ligeledes via stemmestyringsfunktionen.
Bluetooth-kompatible mobiltelefoner registreres via grænsefladen, der fås som ekstraudstyr, så snart du nærmer dig bilen. Aktuelle telefonnumre, adresser og opkaldslister synkroniseres automatisk med bilens system. Mobiltelefonen kan betjenes under kørslen via multifunktionsrattet og det håndfrie samtaleanlæg. Din BMW forhandler oplyser gerne, hvilke mobiltelefoner der er kompatible med bluetooth-grænsefladen.
Hvordan finder man rundt i 10.000 musiktitler? I BMW M3 Cabriolet har du mulighed for, via ekstraudstyret USB-audiogrænseflade, at integrere musikbiblioteker i bilens elektriske system. Det gør det muligt at læse lydfiler og mappestrukturer fra gængse mp3-afspillere og fra USB-nøgler, iPods eller mobiltelefoner og vise indholdet i displayet til navigationssystemet eller radio Professional. Afspilningsfunktionen på den tilsluttede lydkilde kan betjenes via knapperne på multifunktionsrattet, via iDrive-controlleren eller via radio Professional. I forbindelse med armlænet tilbydes et multimedieetui til afspillere i flere størrelser.
Vejnettet ændrer sig hele tiden. De digitale vejkort til BMW navigationssystemerne holder trit med denne udvikling. Samtlige oplysninger opdateres to gange årligt og fås også på cd eller dvd. Udover gadeinformationer indeholder den integrerede Falk rejseguide* supplerende rejseoplysninger om fx restauranter og seværdigheder.
*Falk rejseguide til hele Vesteuropa (med undtagelse af Skandinavien).
