Leasingpris fra
4.850 kr. md.
Den drivende kraft: BMW 3-serie Sedan. Mere ydelse, større effektivitet, bedre stil – BMW 3-serie Sedan lægger ikke fingre imellem. Som ingen anden bil personificerer 3-serie Sedan begrebet sportssedan. De kraftfulde 4-cylindrede motorer og 6-cylindrede rækkemotorer med avanceret BMW EfficientDynamics-teknologi sørger for den nødvendige fremdrift. Resultatet: BMW 3-serie Sedan med imponerende dynamik og lavt forbrug – og som det absolutte højdepunkt: BMW 320d EfficientDynamics Edition.
BMW 3-serie Touring indbyder til at gå på opdagelse: Efterfølgeren til E46 Touring forener alsidighed og innovative teknologier til en sportslig og suveræn helhed. Den kraftfulde og sparsommelige dieselmotor i BMW 320d kender ingen begrænsninger. Takket være BMW EfficientDynamics rækker en enkelt optankning til mere end 1.200 kilometer rendyrket køreglæde.
Ideallinjen i ny fortolkning: BMW 3-serie Coupé. En topatlet i en smuk og æstetisk indpakning, med kraftfulde og sparsommelige diesel- og benzinmotorer med fire eller seks cylindre.
Der er altid sæson for lykke. Specielt i BMW 3-serie Cabriolet med foldetag, der på få sekunder foldes ned for at forsvinde i bagagerummet.
Spænd sikkerhedsselen. Med BMW M3 Sedan præsenterer M GmbH en sportsvogn, der tager pusten fra dig. Helt i tråd med filosofien hos BMW M GmbH er fuldblods motorsportsteknologi igen gjort hverdagsduelig i fjerde generation af BMW M3. Eksempelvis med den innovative letvægtskonstruktion, der kommer til udtryk i BMW M3 Coupé, hvor taget er fremstillet af ekstremt stabil kulfiberforstærket plast (CFK, også kaldet kulfiber). Til alle, der hellere vil køre i åben vogn, er BMW M3 Cabriolet det foretrukne valg. Racerbil til gadebrug møder fuldblodscabriolet. Når taget er nede, kan du nyde sommeren i fulde drag, og på blot 22 sekunder er hardtoppen tilbage på plads. Det er køreglæde med helårsgaranti.
Uanset hvilken BMW M3 du vælger, får du en undervogn, der har bestået svendeprøven på den legendariske Nordschleife, ekstremt omdrejningsvillige motorer med op til 8.400 omdr./min. samt dobbeltkoblingsgearkassen M DKG Drivelogic, som sender kræfterne til M differentialespærren og herfra videre til baghjulene uden den mindste tøven eller afbrydelse af trækkraften.
Uanset om du søger en ny eller en brugt BMW 3-serie – her finder du alle oplysninger, testrapporter og tilbud på finansiering og leasing af BMW 3-serien samt naturligvis også en forhandler, hvor du kan få en prøvetur.